Et smukt farvel – både digitalt og i naturen

Altid i Hjertet & Stensballegaard

Når vi mister en trofast ven, ønsker vi at give dem et sidste farvel, der afspejler den kærlighed og betydning, de har haft i vores liv. Derfor er vi glade for vores samarbejde med Stensballegaard, som tilbyder kæledyrsbegravelser i de fredelige omgivelser af Elbækskoven ved Horsens – her kan du give dit kæledyr en naturlig og værdig afsked i skoven.

Vælger du vores Premium pakke, får du 20% rabat på kæledyrsbegravelsen.

🐾 Et hvilested i skoven

I den nordvestlige del af Elbækskoven finder du en særlig kæledyrsgravplads omgivet af løvskov, buske og åbne arealer. Her kan du enten selv vælge det præcise hvilested – ved et træ eller på et åbent stykke – eller lade Stensballegaard tage hånd om det.

Graven bliver nænsomt forberedt med gran, og du bestemmer selv, om du vil lægge urnen eller dit kæledyr i jorden og dække graven til. En diskret mindeplakette med navn kan monteres på træet ved gravstedet, og der er 10 års fredningsperiode.

Skoven
Navneskilt

🌲 Praktisk info om begravelse i Elbækskoven

Pris:

  • Urner samt små kæledyr (katte, små hunde m.fl.): 2.500 kr.
  • Større hunde og kremerede heste (i urne): 3.500 kr.
  • (hvis du har kæledyrsplads Premium, får du 20 % på din kæledyrsbegravelse)

Gravstedet inkluderer:

  • Hjælp til valg af placering (eller du vælger selv)
  • Forberedt grav med gran
  • Mulighed for egen ceremoni og tilstedeværelse
  • Tilvalg: navneplakette på træet
  • 10 års gravstedsfredning

Læs mere og book direkte via Stensballegaards hjemmeside

Et sidste hvilested i skoven. Et evigt minde i hjertet.

❤️ Altid i Hjertet & Stensballegaard

OBS: Der er i øjeblikket ved at blive etableret samarbejde med flere skovområder i Danmark, som også kommer til at tilbyde kæledyrsbegravelser

Skovbegravelse