Nucca

Nucca var min første helt egen hund, hun var længe ventet og hun var fantastisk. Hun passede så godt på sine mennesker, var utroligt klog, kunne navnene på alle mennesker omkring hende, bamserne omkring hende og nogle gange måtte vi tale i stavelser, så hun ikke fangede, at vi planlagde noget sjovt. Nuccas bedste veninde var Pippi, vores pomeranian, en skøn lille livsglad pige, der elskede at tage på eventyr sammen med os og Nucca. Skæbnen ville at deres små kroppe blev ramt af sygdom og alderdom på samme tid og de kunne rejse herfra sammen. De kunne dårligt skilles i livet og tanken om at deres sjæle er sammen for evigt varmer